Vi har registreret, at du bruger en forældet browser. Det forhindrer dig i, at få adgang til visse funktioner. Opdater browser

Vodafone Business glæder sig over fornyelse af ISO 9001-certificering.

Kvalitetscertificering fra LRQA hjælper Vodafone med at levere fremragende oplevelse for erhvervskunder.

Vodafone Business har endnu engang opnået en certificering af standarden for deres internationale kvalitetsledelsessystem (QMS), ISO 9001:2015, for deres globale servicedesk samt Service Incident- og Major Incident Management-teams efter en audit, der blev foretaget af den globale assuranceudbyder LRQA. Vodafone Business samarbejder med over 1400 af verdens største virksomheder og hjælper deres kunder med at få succes i en digital verden – de leverer mobil, fast og samordnet kommunikation, Internet of Things (IoT) samt cloud- og sikkerhedstjenester.

Repræsentanter fra Vodafone Business deltog i et arrangement den 16. juli 2019, hvor certifikatet blev overrakt i LRQAs historiske hovedkvarter på Fenchurch Street i London. Efter en tur gennem den fredede bygning modtog Abby Thomas, chef for Vodafone Business Customer Operations, ISO 9001-certifikatet af Paul Butcher, Managing Director, LRQA Business Assurance and Inspection Services.

Vodafone Business anser deres kvalitetsledelsessystem som en vigtig faktor i at opretholde en kultur, hvor alle tager deres del af ansvaret for risikostyring og løbende forbedring, hvilket er en understregning af deres fokus på at fastholde en god kundeoplevelse. Jackie Jessamy-Fuller, der er Quality and Risk Compliance Manager, forklarede, at certificeringen giver frontline-teamet en følelse af stolthed over, at de følger best practice, mens det for salgsteamet en vigtig del af deres samtaler med kundernde. Hun siger: "Den akkrediterede certificering er en håndgribelig tilgang, der giver os mulighed for at have et udgangspunkt for compliance samt forsikre vores virksomhedskunder. Vi har et veletableret globalt netværk af såkaldte "Quality Champions", der arbejder hårdt for at implementere standarder for best practice i vores daglige arbejde."

Vodafone Business har arbejdet sammen med LRQA om at udvide omfanget af deres ledelsessystem. Dilraj Sagoo, chefassessor hos LRQA, siger: "Vodafone Business kan fremvise en solid service management-proces. Det er et serviceminded team, og de har forpligtet sig til at skabe kvalitet på alle niveauer i organisationen. Det, at de kan fortsætte arbejdet med at udvide ledelsessystemet, er et bevis på den værdi, som en certificering er for både virksomheden og dens kunder."

Når det kommer til, hvad en certificering betyder for virksomheden, siger Phil Earlam, Senior Manager Global Service Desk: "Vi er helt utroligt stolte af, at vi lever op til den internationale standard, ISO 9001, hvilket tydeliggøres af vores kvalitetsledelsessystem. At vi endnu engang har fået en certificering, er dokumentation for, at Vodafone Business konsekvent leverer produkter og tjenesteydelser, der både lever op til kundernes krav samt lovkrav."

Tryk på Enter eller pilen for at søge Tryk på Enter for at søge

Søgeikon

Hvad søger du efter?